Ugens Sparetip: Billige strømpebukser

Jeg kvier mig ved at lave indlæg om, hvordan man kan spare penge ved at købe en billig ting. Det ville jo være billigst ikke at købe noget. Men alligevel vil jeg gerne dele dette tip. Men husk det når “Spar, spar spar!” efterfølges af “Køb, køb, køb!” Kan du i stedet undvære tingen?

Jeg går næsten altid i kjoler eller nederdele, og derfor har jeg et ret stort forbrug af strømpebukser. Det er en af de få ting, der er temmelig svært at sy selv (men de kan upcycles og redesignes, se hvordan her: Kan man sy i strømpebukser?).
Jeg finder en del i genbrugsbutikker, men bliver også nødt til at købe nye.
Min erfaring er, at det er pengene værd at købe de dyre kvalitetsmærker som f.eks. Falke eller Hudson. Jeg kvier mig virkelig ved at betale 200-300 kr.(!) for et par strømpebukser, men de holder bare meget længere, ofte 2-3 år og ender dermed med at være billigere end at skulle købe nye billige ofte.

Men jeg har fundet ét billigt mærke, som er virkelig godt. Det er Rema1000s, af alle steder.

De har kun helt almindelige ensfarvede umønstrede sorte strømpebukser. Men de er meget holdbare. De har både mikrofiber (29 kr.) og bomuldsblanding (39 kr., og de er øko).
Jeg får ingen procenter derfra, jeg havde bare lyst til at dele det tip.

One Comment

  • De er nemlig gode!
    Også deres uldblanding til vinter. De holder godt nok kun 1-1,5 sæson for mig, men de er stadigvæk bedre end alle de andre jeg har prøvet!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *