Måltider
Foccacia sandwich fra Mamas i Odense. Nuj, de laver gode sandwich.
Salad Niquise sådan cirka. Jeg har fundet en gammel kogebog fra 60’erne på loppemarked, og det er bare så sjovt, hvordan de “pynter” med maden. Så hermed salaten a la mormor.
Mine basilikummer er endelig blevet store nok til at der er rigeligt til at lave pesto med.
Min favorit (som er Low Fodmap):
En god håndfuld valnødder.
En god håndfuld basilikumblade.
Den hårde ost jeg lige har i køleskabet.
En lille bitte smule citronsaft.
Salt og peber.
Blendes og tilsættes derefter ½ dl olivenolie.
Pasta alla norma
Eller pasta med tomat og auberginer. Hold da k*** det smager godt! Jeg tager auberginer til nåde, de kan godt bruges til noget.
(Og ja, jeg lavede det med ris i stedet, det havde jeg lige lyst til).
Jeg spiste ude! Det er værd at skrive i kalenderen, når det en sjælden gang sker. Vildsvineburger med panerede squashskiver og løgkompot med kirsebær.
Og ja, jeg skrev løg (trofaste læsere vil vide at jeg er allergisk overfor dem). Og nej, det var det ikke værd. Av min mave. Men muuums hvor var det en lækker burger.
Luksusbiksemad på nakkekam og champignoner med penne.
Jordbærsmuldrekage med skovjordbær som pynt. Lavet ud fra Smuldrekage i mikroovn.
Ganske simpel, men utrolig velsmagende, måde at lave kikærter på, nærmest baked beans: En dåse kikærter, en dåse hakkede tomater, rosmarin og mellemlav varme i ret lang tid. Smag til med salt og peber.
Jeg spiste det med en hakkebøf og rød spidskålssalat med persille.
Min version af junkfood: Spidskålssalat med bacon og sesamfrø. Mums. Salaten var allerede snittet og stod i køleskabet fra dagen før, så det var bare at smide baconen på panden og blande tingene sammen bagefter.