Pip
Jeg er glad for at have så mange fugle i min have, og jeg er glad for mine panoramavinduer, der udvisker grænsen mellem ude og inde………..men fuglene må egentlig godt blive udenfor.
Det er den anden fugl i år, og sidste år var der også en, der forvildede sig ind i huset.
Men den der var nu ret sød.
Jeg har høstet basilikum fra min plante i vindueskarmen. Det var alligevel en del, der kom af den.
Jeg har hakket det, vendt det i rigelig olienolie og frosset det i fødevaregodkendte isterningbakker. Så kan man lige ploppe “frisk” basilikum i maden midt i den kolde vinter.
Jeg elsker dette tidspunkt på året. Træernes blade har fået efterårsfarver, men de fleste er stadig på træerne. Det er så smukt.