Indonesisk rejesuppe

Denne suppe er vores traditionelle nytårsret. Den er en af mine absolutte yndlingsretter, ingredienserne er ganske ekvibilistisk sammensat. Rs far og hans mor fik retten engang for mange år siden på en asiatisk restaurant, og fik vristet opskriften ud af kokken. 
Prøv den, den er guddommelig!

Indonesisk Rejesuppe

4 personer som forret, 2 personer som hovedret

1 stort løg 
1 fed knust hvidløg
1-2 spsk karry
1-2 fiskebouillonterninger eller en smule godt indkogt fiskesuppe
2 dl vand
1 dåse flåede tomater (hakkede kan også bruges, men flåede er bedre kvalitet)
¼ l piskefløde
1 lille dåse ferskner (eller ½ af en stor) 
200 g rejer 
Et kvart hoved icebergsalat

– Løget skæres i terninger og svitses i lidt olie sammen med hvidløg og karry. 
– Tomaterne med saft tilsættes sammen med 2 d vand, bouillonterning, fløde og saften fra fersknerne. Det hele småkoger ca. 15 min. Mas tomaterne i stykker med grydeskeen. 
– Rejerne tilsættes og suppen varmes op til kogepunktet og smages til med en smule salt. 
– Skær ferskner i tern og salaten i strimler.  
– Suppen portions anrettes ved at komme lidt ferskner og lidt salat i en dyb tallerken og hælde suppen over. 


Salat i suppe??? Og ferskner? Jo, tro mig, der er i den grad mening med galskaben. 
De mange forskellige konsistenser i denne ret, den måde hvorpå smagene taler tydelig til hver af tungens smagsgrupper og oplevelsen af hvordan de alle sammen komplementerer og supplerer hinanden, skaber et sansebombardement, der er usandsynligt mundsvandsfremkaldende.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *