Vægpynt (så kan man heller ikke se det ødelagte tapet)

Vi havde den her store hvide væg bag sofaen. Ikke et problem, jeg er ikke bange for store hvide vægge. Men vi bor bare ikke minimalistisk eller funkisagtigt nok til at store hvide vægge ser “færdigt” ud. Det så mere ud som om, vi ikke rigtig var flyttet ind (og så var der også den der flænge fra da det sidste vægpynt skvattede ned og sømmet flåede 3-4 cm tapet op).
Dog ingen grund til at tilplastre væggen med Monet og familiebilleder. Hm…noget enkelt, men også lidt sprælsk.

Og der viste min tendens til “Den kunne jeg få brug for på et tidspunkt” sig rent faktisk at være en fordel.
– Jeg havde et  bladløst wallsticker-træ, som jeg engang havde købt i Søstrene Grene til 30-40 kr.
Det passede perfekt til at gro op af sofaen.
– Og så har jeg gang i et efterårs-pynt-projekt. Nogle små fugle (skabelon her ). Det er helt enkelt to lag stof omkring dobbeltklæbende vlieseline (vliesofix). De passede perfekt til at sidde på grenene af træet.
De har alle sammen forskelligt stof på hver sin side, og man kun se den ene side sådan her. Men hva’, næste år hænger jeg dem på en pyntegren eller i vindueskarmen.

Og når jeg nu alligevel var ved at forny indretningen, så tog jeg mig sammen og fik lavet det pokkers dørgardin færdigt. Det trækker lidt fra vores entre og ind i stuen om vinteren, og der er ingen dør i døråbningen. Derfor dørgardin.
Egentlig et ret nemt projekt, men jeg er stadig ved at kaste op af gardinsyning, efter at jeg syede trelags gardiner til hele hytten (som har meget store vinduer og mange af dem) sidste år. Men nu er det gjort! Og jeg er faktisk ret godt tilfreds med resultatet (også udseendet, men mest det I ikke kan mærke: Ingen træk!).

Brunt lagenlærred mod entreen, grønt mod stuen. Og så flonel i midten.
En strip møbelstof forneden til at give mere tyngde til gardinet.

One Comment

  • Ihh hvor ser det godt ud med det træ og fuglene!!!

    :o) Karina

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *