Sunde snydemuffins

R elsker at lave muffins, men jeg elsker ikke, at han får en masse sukker. Derfor opfandt jeg snydemuffins’ne :). Sunde, og meget lækre, rugmuffins á la sødt grovbrød, der er lige nøjagtig søde og smagfulde nok til at gå for at være kage.
Jeg har brugt min sædvanlige opskrift på fuldkornsmuffins og så lige twistet den lidt.


Grovmuffins med rug og gulerødder.

12 tsk
125 g hvedemel
75 g rugmel
50 g fuldkornshvedemel
En stor gulerod, ca. 175 g, revet. 
50 g farin
2 tsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk salt

125 g smeltet smør
3 store æg, piskede
½ dl kærnemælk
½ dl hvidtøl
12 linseforme (de “amerikanske” muffinsforme er for store).

Fremgangsmåden står under Fuldkornsmuffins, men kort fortalt:
De tørre ingredienser blandes sammen, og de våde ingredienser blandes sammen, hver for sig.
Så blandes de to ting med hinanden, dejen kommes i forme og bages i 25 min. ved 200 C.
De skal stå i muffinsbagepladen eller på bagepladen og køle af til de er kolde/lune. Så bliver de bedst.

Smager aldeles glimrende både for sig selv og delt og spist med smør på.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *