Kreative udfoldelser

Ja ok, det kan godt virke lidt ensformigt at vi altid laver muffins, men det er nu så praktisk en ting at have R med til. Han rører de tørre ingredienser sammen, jeg klarer de våde og så kan han også hjælpe med at røre de to ting sammen og komme dejen i formene.
Denne gang var de med 100 g hvedemel, 50 g rugmel, 50 g havregryn og 50 g fuldkornshvedemel. Desuden 3 spsk kakao og 1 appelsin. De er godkendt! 🙂

Gryderetter er bare ikke særligt fotogene, men hold kæft hvor denne smager godt! En slags bastardisering af Cassoulet. Den består af:
500 g svinesmåkød
1 dåse flåede tomater skåret i mindre stykker
3 gulerødder i smalle skiver
1 godt drys timian
1 laurbærblad
1 bouillonterning og et par dl væske
Salt og peberSimrede i 45 min.
Og så en dåse hvide bønner i tomat de sidste 5 minutter.
MUMS!
Vi spiste den med kartoffelmos.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *