“Barfodssko”. Det lyder lidt som en indbygget modsætning ikk? Idéen er sko der i høj grad efterligner at gå med bare tæer, men som samtidig giver beskyttelse imod elementerne (kulde, væde, klamheder). Desuden er de en mere socialt acceptabel måde at give sine fødder naturlige vilkår, end at gå barfodet overalt.

I kender sikkert de der sko med “tæer” i, Vibram Fivefingers. De er for mange, det første de tænker på som barfodssko. Men de er kun én måde at gøre det på.

Hvad er barfodssko?

• Formet som den naturlige fod, ikke symmetrisk mod midten.
• Tynd og fleksibel sål, der gør at man tydeligt kan mærke underlaget.
• Helt flad sål uden nogen form for buer, svangstøtte, forhøjninger eller støtter.
• Intet hældrop. Der er samme højde fortil og bagtil.
• Forenden af skoen peger ikke opad, eller kun meget lidt.
• Plads nok til at forfoden og tæerne kan brede sig ud, “splatte” ud, når man går, ligesom de gør når man går barfodet.
•  Jo lettere, jo bedre.

Sådan kan man gøre med en barfodssko:

 Der findes mange mærker og modeller, der ligner helt almindelige sko, støvler og sandaler, men som lever op til ovenstående specifikationer.
Du kan se min oversigt over dem her: Barfodssko – mærker

Jeg startede med at undersøge barfodssko fordi jeg havde ondt i fødderne. Jeg er hypermobil og mine fødder gav mig bare flere og flere problemer. Forfodsplatfodet, konstant øm svang, ligtorne, ondt i anklerne, ondt i knæene. Og uanset hvor meget støtte jeg havde i skoene, gjorde det ingen forskel.
Jeg har også hørt mange løbere fortælle, hvordan de er stoppet med at få skader, efter at de er begyndt at løbe i barfodssko.

Jeg talte med min osteopat/fysioterapeut om, at det for en hypermobil person generelt er enormt vigtigt at optræne musklerne til at “holde på” leddene.
Og så slog det mig – endelig – at det er da det samme for fødderne. De skal da også trænes op, ikke passifiseres, og det gøres de bedst ved at bruge dem naturligt.
Jeg spiser jo også allerede paleo (stenalderkost) og har gjort det i mange (nu 10)  år, ud fra en tankegang om at gøre det, som kroppen er beregnet til.

Hvorfor barfodssko i stedet for barfodet?
Jeg kunne jo også gå helt barfodet.  Men jeg er en slapssvans. Jeg bryder mig ikke om at gå barfodet i kulde, regn, på asfalt, i groft terræn.
Jeg har egentlig heller ikke lyst til dels at skille mig så meget ud, som det ville være at være barfodet hele tiden. Desuden ville det give mere hård hud, end jeg tænker jeg visuelt ville bryde mig om.
Så barfodssko er for mig et godt kompromis til moderne tid.

Hvordan begynder man?
Først og fremmest: Læs Katy Bowmans bøger. Whole Body Barefoot er god at starte med.

Man skulle tro at det bare var et spørgsmål om at tage barfodssko på og så var det det. Men tilsvarende når folk begynder at løbetræne, så er vores kroppe ikke vant til den anderledes belastning. Vores fødder er generelt meget immobiliserede i sko, som hvis vi havde gipsbandager på.
Når man så begynder at løbetræne eller gå i barfodssko tilpasser musklerne sig rimelig hurtigt, men sener, nerver, knogler er længere tid om det.
Smerter i svangsenen eller hælspore kan være resultatet, hvis man ikke træner fødderne op.
Derfor er der vigtigt at tage overgangen over en periode, 3 måneder er passende.

Start med at gå i skoene en 1/2-1 time ad gangen, og øv dig i at gå som om du var barfodet, i stedet for at ramme jorden med det bagerste af hælen først.
Når du har det på plads, kan du langsomt øge tidsrummet du har barfodsskoene på. En time her dag, to timer, tre timer.
Lav øvelser for at styrke fødder og ben, som f.eks. dem i Katy Bowmans bog nævnt ovenfor. Posemanden har også gode øvelser på hans hjemmeside.

Øg langsomt indtil du kan have barfodsskoene på en hel dag, og skift så mellem dine barfodssko og konventionelle sko hver anden dag. Ja, også selvom du føler dig fint tilpas i barfodsskoene!
Og så kan du gradvist udfase de konventionelle sko.
Efter tre måneder bør du kunne bruge barfodssko hele tiden, og du har styret udenom at få skader af begynder-ivrighed.

I øvrigt vil mindre børn som regel ikke have brug for en overgang, men jo ældre børnene er, jo mere påvirkede er der kroppe allerede, og har brug for en overgangsperiode.