Minimalisme: Reverse Packing Party – Del 5

Var der nogen, der tog nummeret på den december? Swuuuusj.
Men jeg fik taget billeder til min tøj-udfordring, efterhånden som jeg lagde tøj væk og sorterede tøj fra. Dette indlæg dækker sidste del af november samt hele december.

Og nu er det begyndt at blive rigtig interessant, for der er så lidt tilbage, at jeg er tvunget til at tage nogle beslutninger om, om jeg virkelig vil gå med det, der er blevet overset indtil nu.

LAGT VÆK:

– To cardigans.
– Mine yndlingssweater (som jeg har brugt en del siden jeg tog dette billede for en måned siden. Jeg kan bare ikke undvære den).
– En silketop.
– Fire nederdele.

 – En kortærmet skjorte som jeg troede at jeg ikke kunne passe.
– En grå nederdel og en grøn nederdel.
– En orange cardigan, og en blå cardigan som jeg troede ikke sad godt på mig, men som faktisk er super.
– Langærmet sort skjorte.
– Grøn langærmet T-shirt (som egentlig skulle have været blevet i lagt-væk bunken. Ups. Jeg er ved at have svært ved at holde armene varme med det, der er tilbage i klædeskabet).
– Stribet skjorte. Ved nærmere eftertanke kom denne i “sorteres fra”. Den blev brugt til et kostume. Ellers bruger jeg den aldrig.
– Lyslilla ærmeløs top. Ikke rigtig min farve, men den får lov til at blive for nu.
– Lilla T-shirt.
– Sort bluse og grønmønstret bluse. Den grønmønstrede er jeg stadig lidt i tvivl om.
– Sort/hvid falsk slåomkjole. Elsker den.


Jeg skulle på en miniferie, så jeg afveg fra mit princip, og fandt det bedste tøj til formålet frem. Derfor er der en del gengangere. Men ganske interessant at se hvad jeg valgte til en capsule wardrobe.
– En sort og en hvid cardigan (igen).
– Grå kjole i fast stof og sort silke/uld slåomkjole.
– Langærmet grøn T-shirt (igen igen….) og sort bluse (igen).
– Nålestribet lige nederdel (igen) og mønstret swingnederdel.
– Uldshorts og uldtop med lange ærmer til ekstra varme og nattøj.
– Blå benvarmere.
– Sort undertrøje (igen).
– Desuden en grøn uldcardigan, undertøj og uldstrømper (ikke på billedet).
Det fungerede godt, omend jeg en anden gang ville vælge en bluse mere og kun én cardigan.

Omkring her, ved indgangen til 2018, besluttede jeg mig til at tage mine cardigans tilbage i rotation. Jeg havde taget mig selv i at “snyde” ved at tage ting fra det, der er lagt væk. Årsagen var at… jeg frøs Jeg havde mest kortærmede bluser tilbage og alle cardigans og sweatre var lagt væk.



Fik jeg så brugt noget af det kortærmede, når jeg havde cardigans igen? Ja, som kan ses på billedet er der: En håndfuld hvide og sorte undertrøjer/toppe (der er tre af de hvide). Desuden en hvid kortærmet bluse nederst. Pudsigt for mig at se at jeg konsekvent har valgt sort og hvid.
– Grå nederdel med sort mønster. Denne var ret interessant. Jeg har valgt den fra mange gange, fordi…jeg ikke syntes om den. Men da jeg så fik den på, var jeg vild med den igen. Så den bliver helt sikkert.
– Sort langærmet bluse med interessant halsudskæring. Jeg bruger den ikke så tit pga. udskæringen, men det vil jeg altså til.
– Kortærmet sort kjole med hvide prikker.
– Orange cardigan.
– Grå langærmet strikkjole med stor løs hals. Jeg kan ikke huske hvorfor jeg ikke valgte den her. Jeg kan virkelig godt lide den. Det er som at have fået nyt tøj
– Sort/hvidstribet skjorte i viscose. Den er virkelig behagelig. Den er også en smule for stor. Den kommer måske til omsyning senere.

SORTERET FRA (ud af huset):
Nu begynder det at kunne mærkes. Når jeg står med valget om at gå med det, der er tilbage, fordi der ikke er andet, er der en del jeg under alle omstændigheder ikke har lyst til at bruge.

– Den grønne nederdel med blade er for lille om hofterne og for stor i taljen. Og den egner sig ikke rigtig til omsyning.
– Disse bukser er alt for store! Wow. Jeg har tabt mig 5-6 kg siden starten af året, og jeg har ikke planer om at blive større igen.
– Jeg kan godt lide den grønne nederdel med jaquardmønster, men den sidder ikke særlig godt. Da jeg godt kan lide stoffet, har jeg tænkt mig at sy det om til et par puder.
– Den grønne bluse med hvide prikker sidder dårligt. Jeg troede at jeg ville kunne lide bare-skuldre-modellen, men det gør jeg ikke.

– Farven var god, men jeg brugte aldrig denne bluse.

– Oversize uldsweater. Jeg prøvede det, det fungerer ikke for mig.
– Sort/hvid stribet cardigan med 3/4 ærmer. Jeg kan bare ikke med 3/4 ærmer.
– Kjole jeg omsyede, og som bare stadigvæk ikke fungerede. Desværre.
– Gul sarong. Hvorfor? Og hvor havde jeg den overhovedet fra?
– Grå uldcardigan. Jeg kunne godt lide den, men ærmerne var for smalle, og de blev sjovt nok aldrig bredere.
– Kjole jeg havde omsyet af en indisk/pakistansk beklædningsdel. Jeg synes at den var vildt flot, men jeg følte mig bare altid akavet i den.

Og nu begyndte det at nive lidt. Det her er ting, jeg godt kunne lide, og havde svært ved at acceptere ikke duede til mig.
– Lilla kortærmet uldcardigan fra NoaNoa. Jeg kunne rigtig godt lide den. Men en kortærmet uldtrøje? Jeg var enten for kold eller for varm, når jeg havde den på.
– Tværstribet nederdel i uld/viscose. Virkelig behagelig, men sad bare ikke godt.
– Lodretstribet nederdel. Så flot og lækker, men den sad bare dårligt på mig.

– Desuden som sagt den stribede bondeskjorte fra billede 2.

TIL REDESIGN/OMSYNING
7 ting blev lagt til side til at blive noget andet end de var. Dem får I at se på bloggen med tiden.

Jeg tror jeg har tøj til to-tre uger mere. Og så kommer der til at skulle tages nogle krasse beslutninger i forhold til det, der er tilbage. Men jeg glæder mig også til at have en garderobe kun med tøj, jeg faktisk har lyst til at bruge.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *