Ugens Sparetip: Indkøb #1

Vi bliver nødt til at købe ind, men er du bevidst om, hvad du køber, hvorfor og hvornår, er der mange penge at spare:
– Find ud af hvilke ting, du sparer mest på. Måske logisk, men det er værd at overveje, om det kan betale sig. Nogle gange er 10 kr. sparet ikke det værd i forhold til at skulle bruge meget mere tid.
– Lad være med at “småkøbe”: En konditorkage her, et lille tørklæde, en
lille dims du lige opdagede, at du ikke kunne leve uden, en vand i en
kiosk; den slags småindkøb kan sluge virkelig meget af budgettet.
– Husk hver gang du har handlet at tjekke bonen!
– Det kan godt hjælpe lidt på shoppelysten at rydde op i skabene. At få vendt bunkerne giver på en måde en følelse af lidt nyt.
– Kun købe hvad man har brug for. Altså f.eks. kun købe rosiner, når man er løbet tør, ikke når der kun er én pose tilbage. Det mindsker også madspild.
– Køb ind i Sverige eller syd for grænsen, hvis du bor i nærheden.
– Køb stort ind på ebay. Man kan nogle gange finde billige partier af f.eks. strømper og bukser, og så er der nok til flere år.
– Handl én gang om måneden og spar derved meget på at undgå spotvarer. Du udnytter også det, du har, bedre, ved at få brugt det, det der ikke er førstevalg.
– Køb ind først på måneden, når du har penge, Så er det nemt at holde igen med indkøb sidst på måneden (fordi det ikke er nødvendigt), og du har altid hjemme til at lave mad.
– Et godt råd, hvis du har tendens til at få skab behov af reklamerne: Få Nej Tak til Reklamer på postkassen. Selvom reklamer er gode til at finde tilbuddene med, kan man godt sidde og få lyst til ting, man ikke vidste at man ikke kunne leve uden… Brug i stedet hjemmesiderne for reklameaviserne, hvor man kan søge på specifikke produkter, og på den måde finde tilbuddene.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *