Sådan kontrollerer du impulskøb

Hvor blev de penge egentlig af? Hvordan skete det lige, at du brugte flere penge end planlagt
Et sted, hvor der kan forsvinde mange penge, er på små impulskøb.  Det ved vi jo godt. Men hvad kan man konkret gøre?

– Lav indkøbslister og hold dig til dem (med én ting tilladt udover, til f.eks. max. 20 kr., det tilfredsstiller den indre rebel).


– Hæv et beløb, der svarer til det du skal bruge (eks. til indkøb af en kjole i den kommende weekend), og lad så dankortet blive hjemme.
Og hav et lille kontantbeløb til når du lige skal ned at købe to liter mælk. Så kan dankortet også blive hjemme, og du kan ikke fristes til at købe mere.

Hvad shopper du efter? Beslut helt specifikt (langærmet T-shirt, max. 150 kr.) eller nogenlunde (2 bluser og en bog), og hold dig til det.

– Beslut dig for hvad du vil give i gave, og køb det. At hygge rundt og kigge på lækre ting er opskriften på at få brugt for mange penge.

– Indfør ”lommepenge” til hver af de voksne, et bestemt beløb, der er sat af til lystkøb. Og ønsker man sig noget dyrere end det, må man spare op.
Hvis man generelt bare skal spare, kommer man nemmere til liiige at købe noget, fordi man jo også skal have lov selvom man ikke burde. På denne måde har man lov, men har kun et begrænset beløb.



– Madplaner. Madplaner er geniale, Men det er et større emne, så nu her bare anbefaling af dem. Meget mere om madplaner senere.




Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *