Tehætte

En rummelig og varm tehætte.
Tehætte
26,5 cm i diameter

Materialer: 
40*90 cm af henholdsvis inder- og yderstof.
40*90 cm foerstof (f.eks. pladevat eller thinsulate)
95 cm kantebånd
Sytråd i matchende farve(r)
Mønsterdel.
Mønsterdelen tegnes af fire gange ved siden af hinanden på mønsterpapiret, så man får en sammenhængende del med fire spidser.

 Læg inder- og yderstof ret mod ret og læg foerstoffet ovenpå.


Sy sammen langs sider og overkanter, men ikke i bunden.
 

Klip indhak/klip spidser af, hvor disse findes på arbejdet.

Vend retten ud og sørg for at spidser og kanter er helt vendte.

Hvis du ønsker at quilte stoffet (som jeg her har gjort med vandrette syninger for at illudere bikube), så gøres det nu.

Nål spidserne sammen og de modstående sider sammen, med INDERSTOFFET vendende ud af. Sy sammen.

Vend ydersiden ud af.

Sy kantebånd på.

Sæt evt. dekorative effekter på. Her har jeg brugt bier af træ fra Stof2000.

Og det var det. Sæt dig og nyd din varme te :).

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *