Jordbærsorbet

Halleluja! 
Der er intet andet at sige.



Jordbærsorbet uden ismaskine

700 g frosne eller friske jordbær
2,5 dl vand
300 g sukker
Saft af 1 citron
1-2 pasteuriserede æggehvider

– Optø de frosne jordbær eller rengør de friske.
– Kog vand, sukker og citronsaften op til sukkeret er opløst.
– Lad siruppen køle af til den er kold (kan i øvrigt opbevares et par dage i køleskab inden brug).
– Blend jordbærrene og bland med siruppen.
– Kom blandingen i en fryseegnet beholder og kom den i fryseren. Lad den køle, indtil den er tyk og grødet.
– Pisk æggehviderne meget stive.
– Tag isen ud og blend den igen. 
– Vend derefter æggehviderne i.
(- Her plejer jeg at komme den blendede is i portionsbøtter eller ispindeforme, men man kan også bare lade den være i den store beholder).
– Kom isen i fryseren igen og lad den fryse helt. Rør den igennem med en gaffel et par gange, mens den indfryser. 


Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *