Hindbærsorbet!

Jeg havde en pose hindbær fra min mors have i fryseren, der snart skulle bruges. Og har længe haft lyst til at lave is. Valget faldt på en sorbet.
Og halleluja, det er godt! Jeg er sikker på at man lever af hindbærsorbet i himlen! 


Hindbær sorbet
1,5 dl vand
200 g sukker
450 g hindbær (
NB! Kom hindbærrene i en gryde, tilføj 60 ml vand og kog dem i 5 min. inden brug).
Saft og skal af ½ lime 
1 pasteuriseret æggehvide

– Kom vand og sukker i en gryde og varm til
sukkeret er opløst. Lad koge op og kog i 3 min.
– Lad det køle af, mens du gør hindbærrene klar.
– Blend hindbærrene til en jævn pure.

– Pres puréen gennem en si ned i siruppen (ja, det der besværligt, men der er en million kerner i hindbær, som det ikke er fedt at sidde og tygge i i en is, så det er besværet værd).

– Bland skal og saft af citron i, og rør det hele godt sammen.
– Kom blandingen i plasticbøtte og frys i et par timer, eller indtil det er halvfrossent.
– Riv op i isen med gaffel. 
– Kom isen en foodprocessor
og kør, til den er jævn. 

– Vend en meget stiftpisket æggehvide i massen
  Kom isen i fryseren igen og frys, til den helt frossen.
– Tag ud af fryseren 10 min før servering. Evt. kan man blende det i foodprocessoren igen inden brug (det er det, jeg har gjort på det øverste billede).

4 Comments

  • Nemlig.
    Jeg brugte 3 blade husblas.
    Og så gør man bare som der står på pakken ;).

  • Ok, tak:)
    Vil det sige, at jeg kan erstatte aeggehviden med husblas (vi har aeggeallergi i familien)… maaske jeg bare skal koebe noget husblas og laese bagpaa:)

    Gitte

  • Det var første version af opskriften. Jeg endte med at skrive versionen med en æggehvide i stedet, da mange er lidt berøringsangste overfor husblas, og jeg går ind for at holde tingene enkle her på bloggen :).

  • Det maa jeg proeve, for isen ser laekker ud. Hvor kommer husblasen ind i opskriften… eller er jeg kommet til a springe den del over:)

    / Gitte

Leave a Reply to Saga Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *