Rijstaffel

Nogen der kan huske rijstaffel? Det der man i 80’erne altid fik til fællesarrangementer i børnehaven, på fritidshjemmet, til spejder, til korweekender…..

Jeg fik sådan pludselig lyst til det. 


Opskriften skal følges uden svinkeærinder, ellers bliver det bare for moderne. Så nallerne væk fra krydderskuffen med spidskommen og kaffirlimeblade, og tænk som din mor:

“Dansk” karrykylling
4 personer

4 dl ris

25 g smør
2 tsk karry

1 dl syrlige æbler i små tern (ca. 50 g)

  • 1 dl grofthakket løg (ca. 50 g)
  • 1 spsk sød chilisauce
  • kyllingefileter i mindre stykker (ca. 400 g)
  • 20 forårsløg i skrå skiver (ca. 300 g)
  • ¾ tsk groft salt
  • groftkværnet peber
  • Sovs
    4-5 dl mælk
    25-30 g smør eller margarine
    50 g mel1 tsk salt
    Tilbehør
  • 50 g ristet kokosmel
  • 50 g saltede peanuts
  • 100 g agurk i tern
  • 150 g banan i skiver
  • 100 g rød peberfrugt i tern

– Sæt vandet til risene over at koge (og kog dem, når vandet koger osv……..bla bla)
– Lav en sovs ved at smete smørret, piske melet i og derefter tilsætte mælken lidt ad gangen, pisk godt hver gang du har kommet mælk i. Lad sovsen koge et par minutter.
– Smelt smørret, tilsæt karry og lad det bruse af.
– Svits æbler og løg i det i ca. 30 sekunder.
– Tilsæt nu sovsen, chilisaucen og kyllingestykkerne og lad det koge op.
– Kog et par minutter.
– Tilsæt forårsløg og kog til det er jævnet, omrør ofte.
– Smag til.
Så er det bare ris, karrykylling over og så serveres tilbehøret i hver sin lille skål ved siden af, og drysses med let hånd over retten.

Da jeg havde god tid, så baksede jeg lige en masse anden mad sammen også. Så:
– 4 portioner gammeldags “dansk” karrykylling til rijstaffel (for i min verden laver man altså rijstaffel med kylling. Jeg har hørt rygter om at nogen laver det med skinkekød og det er da slet ikke “rigtigt”)
– 6 portioner mere nutidig og asiatisk præget kyllinge curry 
– 6 portioner oksekødsgryde (med kikærter og flæsk)

Dej til fire pizzaer:

Og så havde jeg da også fortjent en omgang rijstaffel et par dage senere. Serveret med peanuts, agurkestykker og kokosmel, som efter min mening er de tre grundting som ikke kan undværes, hvis det skal smage helt rigtigt:

 R gad slet ikke at spise det, så han fik hvide ris med frikadeller til. Men så blev han da også mæt den dag.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *