Ego-tærter

Ren selvforkælelse. Kan også bruges til at forkæle andre med.
Det er utrolig hyggeligt at sidde der med sin kop tærte som en kop varm kakao.
Kom en klat flødeskum (eller creme fraiche eller græsk yoghurt) på toppen for at gøre illusionen perfekt.

Nøjes evt. med at lave en eller to, hvis det skal være rigtig ego;).

Altså, nu blev opskriften helt vildt lang, og ser kompliceret ud, fordi jeg lister en hel masse forskellige mulige kombinationer af ingredienser.
Men det er faktisk en af de allernemmeste kager jeg nogensinde har lavet. Kig ned i “Sådan gør du” og du kan se hvad jeg mener.


Portionstærter med frugt, bær eller grøntsager

6 tærter á 2 dl eller 4 tærter á 3 dl
4-6 kopper eller ramekiner

Mørdej

1. Madtærtedej
150 g hvedemel
75 g smør
1 æggeblomme (kan erstattes af ½ dl kærnemælk eller vand)
1/4 tsk salt

2. Tærtedej
100 g smør
150 g hvedemel
½-1 spsk sukker
½ æg (kan evt. erstattes af ½ dl surmælksprodukt)
Tip:
– Tilsæt 2 spsk bagekakao for at få en chokoladetærte.

3. Marcipantærtedej
100 g smør
25 g sukker
150 g hvedemel
75 g marcipan
2 æg
Tip:
– Erstat (noget af) melet med malede valnødder eller pekannødder og tilsæt 50 g mørk chokolade til dejen.

Fyld til søde tærter:

400-500 g pærer, æbler, bær, rabarber, dåsefrugt el.lign. Egner sig til stort set alle frugter, dog ikke ananas og kiwi.

Forslag til fyld:
– Pærer + 1 tsk ingefær + 1 spsk citronsaft
– Friske tranebær eller blåbær samt fintreven appelsinskal
– Appelsin. Kog tre uskrællede appelsiner (øko). Skær dem over og fjern kernerne. Blend både kød og skal i foodprocessor. Erstat 75 g af melet med malede mandler.

Fyld til madtærter:
– ca. 300 g  (til at fylde kopperne halvt) revne gulerødder, squash, rødbeder + lidt revet citron- eller appelsinskal. Kom lidt citronsaft i dejen
Gode krydderier til grøntsagstærte: Allehånde, nellike, koriander, muskat.

NB! Hvis det skal være helt rigtigt, skal ingredienserne hakkes sammen med hinanden i hånden. Men hvis man undlader at piske for meget, kan man godt lave mørdejen med håndpisker/køkkenmaskine.

Sådan gør du:
– Pisk sukker og smør til smørret er blødt.
– Pisk ægget/væsken i (et ad gangen, hvis mere end ét æg).
– Rør melet (samt evt. marcipanen) hurtigt i.
– Frugt skrælles og skæres i smalle stykker. Bær kommes i hele. Grøntsager hakkes i små stykker, rives gerne.
– Kom frugt/bær/grønt nederst i kopperne og fordel dejen ovenpå i flade klatter.
– Bages ca. 25 min. ved 200 C midt i ovnen.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *