Tro mig, jeg troede aldrig at jeg ville komme i gang med sådan noget som madplaner! Jeg er totalt uorganiseret.
Men jeg fandt ud af at når jeg tvinger mig selv til at være organiseret nok til at lave planen, kan jeg være uorganiseret resten af måneden og stadig have styr på madlavningen. Hurray :D.
Det er i øvrigt også derfor at jeg laver til en måned ad gangen. Ikke fordi jeg er totalt organiseret, men netop jeg er alt for uorganiseret og underskudsagtig til at orke at gøre det hver uge…
Det tager måske noget tid en aften eller to om måneden, hvor man skal sætte sig ned og fokusere og planlægge og regne ud, men så slipper man også for alt stressen med indkøb på vej hjem fra arbejde, forsøg på at regne ud, hvordan man får et måltid ud af det, der er i skabene og prøve på at regne ud, hvordan får maden færdig om 15 min. når kødet stadig er frossent – og man får prøvet en masse nye og spændende retter.

Fordele:
1. Jeg behøver ikke at stresse over, at finde ud af hvad vi skal have.
2. Jeg har ingredienserne i huset, når de skal bruges.
3. Jeg sparer penge, fordi jeg kan købe større portioner (fordi jeg ved at jeg får dem brugt), og fordi jeg han vælge lidt billigere retter på forhånd i stedet for at være tvunget til dyre sidste-øjebliks løsninger.
3a. Jeg får brugt hele madvaren, i stedet for at jeg kun havde en idé til det ½ hvidkålshoved og resten når at blive for gammelt, inden jeg har fået flere idéer.
4. Vi får lækrere mad, fordi jeg ikke sidste-øjebliks-komponerer noget ud af hvad køleskabet gemte, hvilket som regel bliver noget almindeligt og kedeligt.
5. Fordi jeg ved hvad vi skal have, kan jeg gå i gang i god tid og få ordnet ting på forhånd, så når den er 45-min-i-aftensmads-tid, skal jeg bare lige smide ting i ovnen og nusse en salat sammen.
6. Jeg kan overskue at have en fast fiskedag, fordi jeg har fundet opskrift i god tid (har ellers ikke spist særlig meget fisk (udover pålæg) og havde svært ved at finde på, hvad jeg skulle bruge den til, når jeg stod med den). Desuden har jeg alt hjemme hvad der skal bruges, og bare skal købe frisk fisk med hjem om torsdagen, når jeg går forbi fiskebilen alligevel.
7. Og ikke mindst er der meget mindre stress omkring indkøbene! Jeg kan købe stort ind sjældnere og så bare supplere i det små, fordi jeg ved hvad jeg har brug for.

Tæl mig blandt de overbeviste. Det her bliver man afhængig af !

Praktiske tips:
– Mit store problem var at finde ud af hvordan jeg skulle komme i gang med at finde opskrifter.
Jeg har en del kogebøger (man kunne også raide Føtex, låne dem på biblioteket eller bruge mad-blogs/hj.sider som inspiration), og så satte jeg mig simpelthen ned med en og krydsede af ved de opskrifter, jeg havde lyst til at lave.
Én kogebog til én uges mad, og jeg laver planen til en måned ad gangen.
Så nogle uger står den på semivegetarmad (Grønt er godt for maven), andre på moderne engelsk mad (Jamie Oliver) og andre igen på børnehittene fra Krudtugler og Kanel.
– Jeg sidder og laver indkøbsseddel samtidig, så jeg får skrevet ned alt det tilbehør, der skal bruges og får købt det.
– Føler dig i en spændetrøje, hvis du skal lave bestemt mad på bestemte dage? Lav planen til en uge, men uden angivelse af hvilke dage, I skal have hvad. Når jeg er i gang med en uge, flytter jeg gerne om på, hvilke retter vi skal have i løbet af ugen, så det ikke bliver for ufleksibelt. Køb ind og lav tingene i løbet af ugen, som du har lyst.
– Jeg prøver at lade være med at være alt for kræsen og holde mig til det jeg kender, når jeg vælger fra kogebøgerne:
*Champignonforårsruller lyder måske sært, men prøv ad.
* Eller har du aldrig lavet mørdej til tærter? Når du ikke skal stresse rundt, har du tid til at afprøve nye metoder.
*Savoykål? Kender det ikke og det smager sikkert grimt? Giv det en chance, du kunne blive positivt overrasket.