Nå, så har du læst det forrige indlæg og tænker, at vikingemad ser klamt ud og at folk levede af kål, brød og øl. Intet kunne være længere fra sandheden!

Og derfor vælger jeg at fortsætte med vores alle sammens mest udbredte afhængighed:
Lækkerier – forstået som desserter, lækkert brød, kager og slik (og det er med vilje at jeg ikke skriver “søde sager”, for vikingetidens lækkerier var ikke nødvendigvis meget søde, men man gjorde sig store anstengelser for at gøre dem det).

Hvad havde man så, man kunne lave lækkerier med?– Honning må med, de var den eneste kilde til ”ren” sukker. Men det var svært tilgængeligt og der var ikke nær nok til at dække efterspørgslen. Derfor var mjød, en alkoholisk drik lavet på honning, også en drik for de rige. Honning var dyrt.

– Noget andet man havde, var mælkeprodukter i mange former. Og her må ikke glemmes smør.

– Frugt, bær og (hassel)nødder. De må ikke undervurderes. Ikke bare smager de godt, de var også en kilde til vitaminer en stor del af året, da de kunne opbevares længe.

– Æg. Men ligesom mælk, var æg en sæsonvare, og desuden gav høns færre æg, end de gør i dag.

– Mel. Man foretrak fintmalet mel, men kunne ikke lave helt hvidt mel som i dag, så grovspelt, grahamsmel el.lign. kommer tættest på hvad hvede angår, men hvede var dyr, da den er svær at dyrke nordpå. Rug klarer sig godt her, der er en årsag til at rugbrød er en traditionel spise her. Havre og byg kan også dyrkes her, men begge har i Nordeuropa i perioder og visse stedet været anset for dyrefoder. Men kommer man langt nok nordpå (Norge, Sverige, Finland) var det kun dem, der trivedes og det var derfor også det, som mennesker spiste. Havre og byg i Danmark til mennesker? Jooo til en vis grad, især byggen.

– Krydderier og krydderurter. Lyder det mærkelig i sammenhæng med lækkerier? Bare vent og se i kommende indlæg, du vil blive overrasket :).

Hvad kan man så lave med de ting? Og hvad har man realistisk set faktisk lavet?– En ting som alle spejdere kender er bagte æbler evt. med fyld. Har man lavet sådanne i vikingetiden?
Æbler har man haft. Og flere ingredienser behøves faktisk ikke: Æbler kommer til at blive sødere af at blive bagt, og i et samfund, hvor sukker var sparsomt, tror jeg at man har gjort sig umage med at skaffe søde sager – det ligger i vores gener at ville have sukker, fordi det er en nem kilde til energi for kroppen. Af den grund alene tror jeg, at man har bagt æbler.
Desuden er det den enkleste måde at tilberede æblerne på bortset fra at skære kernehuset fra og spise dem rå.
Og så har æbler været en ting som man havde tilgængelig meget af året, og når man har det, så giver mennesker sig som regel til at eksperimentere med hvad man kan med tingene, i stedet for at spise dem på samme måde måned efter måned, år efter år.
Så jeg vil krydse af for:

Bagte æbler Brug madæbler for en smagfuld syrlig sødme eller spiseæbler for en mildere smag.
Men så skal vi også have lidt sjov (og hvis vi følger ovenstående med at menneskets kreative sans tvinger os til at eksperimentere, så tror jeg også at det er autentisk).
Man kan hule kernehuset ud med en kniv, så man har et hul i æblet. Så blander man lidt smør med f.eks. hasselnødder og kommer en klat ned i hullet.
Man kan også komme et bær oveni hullet, brombær passer godt sammen med æbler.
Bages ved gløderne fra et bål eller sættes i en gryde eller en pande over bålet i ca. 30-40 min, til de er bløde, når man trykker på dem. Vend dem lidt undervejs, eller flyt lidt på dem, så de bliver bagt ensartet. (Eller bag dem 20-25 min. ved 150 C i en moderne ovn).

Et andet lækkeri, som faktisk føles helt moderne i disse smoothies-tider er: tykmælk med bær. Og ikke desto mindre er det en dessert som er kendt fra endda før vikingetiden.
I dag ville man nok blande noget mere sukker i, men i et samfund hvor sukker (dvs. honning) var sparsomt, var syrlig ting, som jo faktisk også har en vis sødme (for ellers ville de være sure, ikke syrlige) anset for at være “søde sager”. Og bærrene giver også sødme.

I øvrigt var mælkedesserter jo langt langt op i tiden en af de allermest udbredte lækkerier, fordi det var de billigste og bestod af noget som var tilgængeligt for de fleste. Hvis du bare spørger din mor eller mormor, hvad der var de lækreste desserter som barn, er der stor sandsynlighed for at mælkedesserter er blandt dem. Og vores ymer med ymerdrys eller jordbær med fløde er stadig en stor del af vores madkultur.

Tykmælk med bærMUMS. Meget mere er der ikke at sige om den sag!

Vores mælkeprodukter er anderledes end dengang. Hvis du vil lave din tykmælk selv, kan du gøre således med dagens mælkeprodukter:
Der bruges 1½ dl sødmælk og 1/4 dl kærnemælk pr. person. Plus evt. et lille skvæt fløde. Mælkeprodukterne skal have stuetemperatur eller lidt højere.
De piskes godt sammen i en skål, og hældes op i det antal tallerkener, der svarer til antal personer man laver til.
Dæk tallerkenerne til og lad dem stå lunt til dagen efter.
Stil dem derefter koldt et par timer (køleskab, hvis man er moderne), det udvikler smagen.

Hvilke bær? Brombær, hindbær, ribs, jordbær osv. Brug friske bær i sæsonen – eller tørrede eller frosne bær udenfor sæsonen.
Er man lidt mere nordnordisk, er der mange bær som er karakteristiske for områderne nord for Danmark. Der må jeg desværre meddele at jeg ikke har så meget viden på det område endnu – men dem der kan spises rå, kan også bruges i denne dessert.

Så er det så enkelt som at tage sine bær (og evt. blande dem med en smule honning), blande dem med tykmælken og nyde retten. Hvis du bruger frosne bær, kan du enten afdryppe dem eller du kan blande saften i tykmælken, så bliver den rødlig.

Det var to af de allermest grundlæggende desserter. Der skal nok komme flere 🙂