Frisk fisk til middag

Det siges jo at vi bør spise mere fisk. Og da fiskebilen holder oppe ved det lokale supermarked en gang om ugen (med ultrafrisk fisk), ja så skulle man da være et skarn ikke at gøre brug af det.

Men så står man der og grubler over hvad man skal lave med kræet….så nu vil jeg lægge de opskrifter ind, som jeg får fundet frem til efterhånden.

Første gang fik vi sej á la italiensk

(inden bagning)

Lagt i et fad, salt og peber. Halve cherrytomater ovenpå, derefter frisk basilikum, mozarella i skiver og til sidst revet parmesan (som blev til emmentaler, fordi det lige var det, der var i køleskabet).
15 min. i ovnen ved 225 C.
Retten kan spises med pasta eller ris, pasta var bedst (og visuelt bedre ;).

Saftig fisk, lækker topping, men fisken kunne godt have smagt af lidt mere. Vil nok dryppe den med lidt citron næste gang, samt trykke noget af væden af tomaterne, så fisken har mulighed for at blive lidt sprød.

Anden gang fik vi
Rødspætteruller med ovnbagte rodfrugter
…og det skal vi ha’ igen! Mums!

4 personer

1½ kg kartofler, rødbeder, gulerødder og pastinakker – skåret i grove stave, nogenlunde samme størrelse alle sammen
Olivenolie
Timian
12 små rødspættefileter
En klat smør med rigeligt frisk persille blandet

Tilbehør: Persillesovs.

Rodfrugterne fordeles på en bradepande (ovnens dybe plade), olie fordeles over og der drysses med timian. Skal have ca. 40 min. ved 225 C, men det afhænger meget af ovnen. Skal være sprøde udenpå og bløde indeni.

Persillesmør fordeles på den ene side af rødspætterne, og fiskefileterne rulles sammen om det (den spidse ende inderst). Lægges i et ovnfast fad. Drys med salt og peber. 15 min. ved 200 C.

Nydes med persillesovs til.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *