Den ægte fynske brunsviger

Som barn har jeg fået mange brunsvigere med et lag snasket og klægt fyld. Dejlig smag, men men gav en tung og vammel fornemmelse.

Men så flyttede jeg til Fyn!  Og smagte rigtig brunsviger! En luftig gærdej med den usandsynlige kombination af sprødt, let og samtidigt snasket fyld på toppen. MUMS!

Min søns farmor har givet mig lov til at give den opskrift videre, som hun bruger. Værsgo, her er den :).
Nyd den!

Ægte fynsk brunsviger
3 dl vand
50 g gær
50 g sukker
50 g margarine – (el. 1-1½ spsk neutraltsmagende olie)
5 g salt
500 g mel

Remonce:
200 g farin
150 g meget blød margarine
½ dl vand
1-2 spsk cremepulver (den slags man bruger til lagkagecreme, det skal være den “uden kogning”)

– Dejen røres sammen med en grydeske, den kan være meget klæg.
– Derefter hæver den i 2 x 15 min.! (Det er meget vigtigt at dejen bliver slået ned efter 15 min!). – Imens laver du remoncen. Den røres sammen med en grydeske. Skal ikke varmes.
– Når dejen har hævet skal den rulles ud i en bradepande (dvs. den store dybe plade til din ovn, vel omkring 40 x 45 cm). Hvis du strø’r lidt mel på dejen hænger den ikke fast på kagerullen.
– Der trykkes fordybninger i dejen med tommelfingeren og remoncen smøres på.
– Kagen dækkes med et fugtigt viskestykke og hæver til dobbelt størrelse (ca. 45 min).
– Bagetid: ca. 15 min. ved 200 gr.

Når jeg laver kagen næste gang, lægger jeg lige et billede ud :). Under alle omstændigheder, så smagte den pragtfuldt.

One Comment

  • Fantastisk beskrivelse af dit møde med en ægte fynsk brunsviger, og tak for opskriften i øvrigt!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *