– og bæredimser er helt uundværlige!

Posten kom selvfølgelig forbi, da jeg for en gang skyld ikke var hjemme i hulen, og det var ikke bare 10 m stof eller lidt børnetøj, men derimod vores nye Chariot Corsaire cykelanhænger , som altså kom i en pakke på 1½ m x ½ m x 40 cm, som nu lå på posthuset og lumrede.

Øhhh…hva’ gør man så lige, når man ikke har bil og også har en bebs, der skal med på turen? Og i øvrigt skal til åbent hus hos sundhedsplejerskerne også.

Man tager: Sin barnevogn og sin Manduca. Tager derefter til åben hus hos sundhedsplejerskerne. Får sagt højt og tydeligt at man synes kold tyrker (á la GOSG) er en dårlig måde at stoppe natamningen på. Da man skal til at tage afsted, tager man Manducaen (meget tydeligt og midt i det hele) på og falder i snak med en 4-5 stykker og får anbefalet SB, bl.a. til én der havde en RS, men ikke rigtig fik den brugt.

Så går man på posthuset på vejen hjem, og får den søde post dame (jojo, hun er flink og alting, selvom hun arbejder på posthuset. Den eneste jeg nogensinde har mødt, der ikke ser ud som om posthus-arbejde er straffe-arbejde) til at hjælpe med at læsse kassen ovenpå barnevognen (kalechen slået ned).

Trisser lige så stille og roligt hjem med den gigantiske kasse hvilende solidt på barnevognen, og en træt lille fyr i selen. Han falder i søvn 5 min. før vi er er hjemme.

Op i lejligheden. Liste R ud af Manducaen og ned i tremmesengen, R møfle møfle, man giver krammeklud, holder vejret – og han sover videre.

Fræse ned og læsse kassen af barnevognen.

Klapvognen op fra sin faste plads indenfor hoveddøren, og op på vores afsats i opgangen.

Barnevognen ned i kælderen.

Kassen møves lige indenfor hoveddøren. Så kan vi få den båret op sammen, og pakket ud og samlet og beundret, når kæresten komme hjem fra arbejde i aften.

Alle vogne og kasse på plads og R sover. Ta dah .

Pyyyh, lidt fortjent et stykke mørk chokoladeog lidt computertid.