Hvordan vælger du, når du ikke kan vælge?

Du har en opgave der skal udføres på computeren. Og du skal virkelig have vasket tøj. Og du vil gerne se et afsnit af din serie. Og det er på tide at få sorteret i stakken af papir. Hvordan kommer man igang? Hvordan vælger man én ting, når de alle føles lige vigtige, og du ikke rigtig kan mærke hvad du helst vil?

Hvem siger at du skal vælge én ting? Jeg vælger ofte et par stykker, hvoraf en er den primære.
Så skifter jeg til en anden af dem, hver gang jeg begynder at miste fokus eller føler modstand mod at gøre tingen.

Er det “den rigtige” måde at gøre tingene på? Altså, det er helt sikkert ikke den klassiske ‘Gør en ting færdig før du begynder på en næste.’

Men hvis det ikke fungerer for dig: Hvis du ikke får gjort ting med den metode og hvis du ikke er i stand til at være effektiv med den, så er det jo ikke det rigtige. Nemlig ikke det rigtige *for dig*.

Hvordan så gøre det i praksis: Jeg skifter når Hver gang jeg føler at jeg kan, går jeg tilbage til den primære opgave. Som en bi, der summer rundt, men bliver ved med at vende tilbage til bikuben.

F.eks. er min primære opgave denne dag at organisere mit krea-hjørne.
Jeg skal også gøre ting klar til at komme til genbrug, sortere billedmapper, slå græs og jeg vil gerne strikke.

– 20 min. krea. *

– Mistede fokus.
Ting, der skal til genbrug, i cykeltraileren.

– Det var hårdt.
Ind at sidde og slappe lidt af med strikketøj.

– Åh nej, skal jeg skal strikke hælflap baglæns.
Tilbage til kreahjørne. Ordne, ordne. *

– Puh, det er svært at finde ud af hvad der skal hen hvor.
Jeg går ud i haven og tager plæneklipperen frem og sætter ledningen i.

– Ad koldt, jeg vil hellere være indenfor.
Så er kreahjørne alligevel det bedre valg. Endnu en omgang. *

– Rastløs! Ok, jeg går ud og slår græs, det bruger energi.

Klokken er knapt 11 og jeg har allerede taget tre omgange i kreahjørnet á 10-20 minutter. Sådan. Der er tydelige fremskridt.
Og nu vil jeg slå det græs. 😄

Dette var i øvrigt trøjen som jeg skulle vælge knapper fra i mine skattekister øverst. Det lykkedes til sidst.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *