Mindfulness når hjernen er flyvsk

Spørgsmål: man dårlig til at meditere/praktisere mindfulness, hvis tankerne flyver rundt, når man prøver at gå en tur, hvor man ikke tænker, men bare er bevidst om at gå en tur?

● Lad din hjerne gå hvorhen den vil – til en start. Ofte peger det på, at der er mange ting, man har brug for at bearbejde.

På samme måde som vi bearbejder indtryk, når vi sover, gør vi det også, når vi laver simple, fysiske opgaver.
Så som en hjælp til, at din hjerne kan få gennemgået tankerne.

Du kan medbringe en lille notesbog og skrive noget ned, hvis det er noget, du skal/vil handle på senere.
Når du har skrevet det ned i notesbogen, kan du give dig selv lov til at give slip på tanken.

Hvordan? Billeder er gode som hjælp til det: Jeg plejer at forestille mig den som en sommerfugl, der flyver væk. Nogle ser dem som en sæbeboble der brister, et fly der flyver væk, eller vand der løber ud af et afløb.

● Mindfulness/meditation handler ikke om at tvinge sig selv til at tænke på bestemte ting/sansninger, eller om ikke at tænke.
Men om at blive bevidst om sig selv som personen, der tænker/oplever.*

Når du opdager at din hjerne er på springtur, så observér det, som om du er en tilskuer:

“Wow min hjerne kører godt nok med 140 km/t. Wrom, hvor den går. Her går jeg i skoven og min hjerne synes, at den skal gennemgå ALT. Hehe.”
(Det lille grin er helt med vilje. Jeg bruger meget at se tankerne, og grine lidt kærligt af det hele).

Bemærk, at der ikke er noget ‘Nej nu skal jeg tænke på det rigtige/ikke tænke’.
Kun at lægge mærke til hvad du faktisk gør.

På det sted/tidspunkt, hvor du er bevidst om tankerne, og adskiller dig selv fra dem som observatør – bringer du automatisk dig selv til der, hvor du er i din krop, i stedet for de galoperende tanker.

Og ja, man skal nok gøre det igen og igen, for at blive bedre til at være observatøren, at være bevidst om sig selv. Det er ok. Ting tager tid.
Du l har ikke lavet en fejl, når hjernen igen hopper rundt som en vild abe. Du er på en vej mod at tæmme aben, og den slags tager tid.

*Til andre, der mediterer: Ja, det er en meget stor oversimplificering, især hvis man praktiserer meditation som en del af spiritualitet. Her taler jeg primært bare om mindfulness-delen af meditation.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *