Ugens Sparetip: Giv handlinger i gave

Hvis du gerne vil give gode og dejlige julegaver, men samtidig gerne vil spare penge, kan det være svært at finde på noget, der matcher det niveau du egentlig gerne ville give for.
I stedet for at give en fysisk ting, kan du give en handling. De fleste vil sætte stor pris på det, og gaven vidner om at du gerne vil gøre dig umage for modtageren, selvom gaven måske i kroner ikke har været særlig dyr.

At give handlinger i gave, er også noget en minimalist vil sætte pris på, da hjemmet ikke bliver fyldt med ting.

Selve “gavekortet” kan være så enkelt eller fancy, som du ønsker. Lav det selv, skriv på hvad gaven er, og udsmyk efter evner. Laminer det evt.

Det kan være hjælp med konkrete ting. Det kunne være hjælp med indkøb, barnepasning, at fikse computeren, hovedrengøring, havearbejde, reparere eller bygge noget.

Du kunne også bruge en smule penge, men ellers hvad du har af grej derhjemme, til at lave en lækker omgang hjemmespa for modtageren. Giv den hele armen med alt hvad du kan komme på af pedicure, ansigtsmaske, aromaterapi og mindfulness.

Eller hvad med en virkelig god middag med forret, hovedret, dessert, kaffe og kage og ostebord. Du er kok og tjener, servicerer og fylder glas op, og sørger måske endda for musik til maden.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *