Ugens Sparetip: Grødens vidunderlige verden

Ja ja, jeg ved det godt. Grød lyder bare ikke særlig sexet. Men det kan så meget, kan varieres så meget og smage aldeles vidunderligt – og så er det meget billigt.
Det har også den fordel at det er varm mad, hvilket altså bare er mest tilfredsstillende til aftensmad.

Risengrød. En ret som mange elsker. Her er min opskrift på risengrød. Udviklet for at slippe for brændte bunde. Her er opskriften. Hmm…nu får jeg lyst til risengrød, det må blive dagens aftensmad.
Den fungerer i øvrigt også fint med laktosefri mælk.

Til de fleste andre typer korn og kerner kan man bruge denne opskrift:
Grundopskriften
1 dl gryn/kerner
2-2,5 dl mælk eller vand.
Evt. lidt salt og sukker efter smag.

Kom i en gryde. Varm op under omrøring. Når det koger, rører du godt, skruer ned og koger grøden til den er blød. Rør af og til.
Jeg laver jævnligt havregrød i mikroovnen. Det skal have 3 min. ved fuld effekt. Konsistensen er lidt pudsig, men det smager som det skal.

Der er masser af forskellige typer korn, man kan lave grød på. Gør det til en sport at afprøve forskellige slags.
Der er selvfølgelig havregryn (fine og grove), men der er også hvede, byg, hirse, majs, quinoa.
Du kan lave øllebrød på rugbrød, øllebrødspulver eller på rugkerner.
.
Du kan tilsætte forskellige slags kerner og frø. Der er tonsvis af forskellige slags, og jeg finder ofte nogle af de mere specielle i supermarkedernes Nedsat-bunker. Det er en god idé at opbløde dem i nogle timer eller natten over, inden man laver grød af dem.  Bare kerner og en god slat vand og så stå på køkkenbordet. Så koger de hurtigere ud.

Du kan bruge tørret eller konserveret frugt, eller frugtmos i den færdige grød. Eller marmelade i en snæver vending.

Du kan drysse nødder eller frisk frugt (og bær i sæsonen) over grøden. Eller ymerdrys.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *