Ugens sparetip: Prut om prisen

I den bakke æg, jeg tog. da jeg var i Netto i går, var der et enkelt
æg, der var gået i stykker. Jeg valgte at tage den med ned til kassen og
spørge, om de ville sælge mig bakken til nedsat pris. Jeg fik den til
-50%. Det er fire gratis æg :-). Lidt har også ret.

Jeg er ikke den store krejler, men min lokale Netto er ganske villige til at nedsætte prisen på varer med fejl eller skader. Og jeg har et godt argument i, at jeg gerne vil købe et produkt, som ellers ville være blevet smidt ud. Så jeg gør det jævnligt der.
Vi danskere er ikke vant til at prutte om prisen, men har man et godt argument, vil de fleste butikker gå med til at give dig afslag på prisen. Det kunne også være, at du gerne vil have produkt x, som desværre er udsolgt. Sig at du gerne vil købe produkt y i stedet, hvis du får rabat (er særlig godt i elektronikbutikker, som generelt også er et godt sted at prutte om prisen eller få gratis ekstraudstyr med).
Begynd i det små, og hvis de siger nej, så tag det med et smil. Næste gang.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *