Ugens sparetip: Skær og frys peberfrugt

Og tidsbesparende er det også.

Jeg spiser rigtig meget snack-peberfrugt. Det gør jeg, fordi jeg ikke kan tåle løgplanter, og jeg bruger peberfrugten som en mediumgod erstatning.
Men de kan jo ikke holde sig så længe, så hvad gør man? Jeg skærer dem i mindre stykker, kommer i portionsbøtter, og så fryser jeg dem med. Peberfrugten bliver slatten af at blive frosset, men den smager nøjagtig som før og er perfekt i varme retter.
Så det er bare at hive én ud, og plumpe i retten. Man kan gøre det lige fra frost, hvis de bare bliver varmet godt igennem.

Har du en god størrelse fryser (og det er en virkelig god ting at have. Jeg købte en brugt skabsfryser til 1200 kr. på Gul og Gratis), kan dette tip virkelig anbefales.

Og du kan gøre det med andre grøntsager, du bruger ofte, og som skal skæres i småstykker. Du kunne f.eks. gøre det med løg, så du slipper for at stå og tude over dem hver gang.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *