Ugens sparetip: Rugbrøds-crutoner

Den sidste skive rugbrød i pakken, som er skæv og bøjet. Eller en skive som knækkede, blev mast eller tabte kanten. Jeg havde en idé om at lave øllebrød af dem, som min mor gør. Jeg fik det bare aldrig gjort.

Nu har jeg fundet noget meget bedre, og meget velsmagende at bruge rugbrødsresterne til – og noget som jeg får gjort: Rugbrøds-crutoner. Guf!

Disse blev spist helt for sig selv som slik, så de garnerer ikke en smuk, velbelyst, ny nordisk ret 😉
“Opskriften” er simpel:

Skær rugbrød i crutonstore tern, læg dem på bagepapir, splat noget olivenolie (eller rapsolie/ smagsneutral kokosolie) over og vend ternene i det.
Bag i forvarmet ovn, til de har den rette sprødhed. Jeg synes at de er gode efter 8 minutter, hvor de er sprøde med en anelse blødhed tilbage.

Egner sig godt til al slags gammeldags dansk og ny nordisk mad.
Egner sig til gengæld ikke særlig godt til retter, hvor man ville bruge klassiske hvedecrutoner.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *