Efterårsklar
Fennikel smager godt, synes kaninerne. Men de må nu også godt. Ellers havde jeg sat den ind i den indhegnede køkkenhave.
Gule rødbeder. Jeg fik desværre ikke lov til at beholde så mange. Næste år står den på sneglehegn, fuglenet og hele moletjavsen.
Timianen er ved at eksplodere af vækstkraft.
Hvid sommerfuglebusk som jeg nyder at beskue fra terrassen som sommerfuglene svirrer om det. Jeg har lidt et dilemme med om jeg skal flytte den, den bliver for stor, hvor den står nu, eller om jeg skal flytte den, og så ikke kan følge lige så meget med i sommefuglelivet.
Mine frilandstomater når at blive modne trods den ustadige sommer.
Jeg har også (lilla-)sorte tomater, Indigo Rose hedder de. Fantastisk dyb farve.
Brombærrene er begyndt at rødme.
Jeg har jomfru i det grønne blomstrer mellem jordbærplanterne i køkkenhaven, de er ved at danne frøkapsler.
Efterårshindbærrene strutter.
Haven er fuld af unge voksne musvitter, frøer og tudser og guldsmede. Der er nogle fordele ved at bo 500 m fra vandet.
Min nabo og jeg blev for to år siden enige om at lade hækken vokse mere frit, da ligusteren i den var nogen halvdød efterhånden. Og der har vist sig alskens spændende ting i den hæk: Et lille kirsebærtræ ved den bagerste havelåge.
En rønnebær (uhm, gele).
En hyldebærbusk (slurp, varm hyldebærsaft en kold vinterdag).
Bagerst i haven trives hjulkrone.
Jeg er lidt ambivalent mht. at slå græsset. Kaninerne vil gerne have langt græs at spise, hoppe rundt i, lave sovereder med. Og jeg vil gerne have et plysset, grønt guldtæppe. Som regel mødes vi på midten.
Tid til en velfortjent pause på terrassen efter slæbet.
Og så en tur til genbrugspladsen med skrammel fra det nu opryddede haveskur.
Ahhh, der er intet som veludført arbejde.