Jeg er forelsket i Mollie Makes

Jeg har endelig opdaget det fantastiske engelske håndarbejdsmagasin Mollie Makes.

Jeg kunne godt skrive en masse om det, men det har farmorfabrikken.dk allerede gjort meget bedre end mig, så jeg citerer:


“Hvis ikke du er stødt på det engelske krea-magasin “Mollie Makes” tidligere, så vil jeg mægtig gerne præsentere jer for hinanden. For jeg tror, at I vil få megen glæde af hinandens selskab 🙂
Mollie Makes” er med få ord et livsstils-magasin for kreative sjæle. Men få ord yder ikke mit ynglings krea-magasin retfærdighed. For det er et overflødighedshorn af alt hvad et DIY-bankende hjerte kan begære og hvad krea-kriblende fingre drømmer om at kaste sig over.
Magasinet runder gerne de 100 sider og er spækket med alt fra fede DIY-projekter, spændende artikler om inspirerende kreatricer, tips til skønne bøger, lækre links m.m. Som læser mærker man hurtigt, at redaktionen er vildt passioneret omkring alt, der har med håndarbejde at gøre. Som de selv skriver: “Handmade is more than just a hobby for us, it’s in everything we do”.
Og ligesom med modeblade så er damerne bag magasinet på evig jagt efter at opsnuse inspirerende ideer, spændende designere og nye trends i fornyelsen af det tussegamle håndværk, som vi er mange, der elsker så højt. Det er så forfriskende at fordybe sig i, synes jeg.
Men én ting er indholdet. En anden ting er layoutet. Jeg ved ikke, om du har set noget, som jeg ikke har? Men herhjemme har jeg endnu ikke oplevet et lignende magasin, hvor jeg får øjeblikkelig lyst til at bore en tegnestift i hver en side og smække opslaget op på Pinterest. “Mollie Makes” er lig med lækkert layout, flotte fotos, fede fonte og stilfulde setups. Ja, det er lige før man bliver overstimuleret …
Hermed ikke et ondt ord sagt om de danske håndarbejdsmagasiner. Men altså – kunne vi ikke godt bruge noget fornyelse? Noget der ligner alt det smukke, som Blogland jo næsten bobler over af. Hvad siger du? Skal vi sætte gang i en efterlysning? Jeg vil i hvert fald gerne være formand for den klub :)”

Fra: http://farmorfabrikken.dk/2013/04/05/kender-du-krea-magasinet-mollie-makes/

Nå, men det, jeg egentlig ville fortælle var, at har My Favourite Magazines har sommerudsalg indtil 3.sep., og du dermed kan få alverdens lækre engelsksprogede magasiner med 30% rabat.
Jeg har lige tegnet abonnement på 6 stk. af Mollie Makes til ca. 225 kr.

Link:  http://www.myfavouritemagazines.co.uk/summer-sale/

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *