Syvejledning til flæsenederdel
Enhver pige har brug for en flæsenederdel, ikk? :).
Jeg havde længe luret på underskørter/petticoats, men havde lyst til noget andet
Så nu har jeg lavet et flæseskørt med masser af flæs’. Eller som min niece ville sige: “Det kan dreje rundt”.
Og da jeg huskede at tage billeder undervejs er den inkl. en lille tutorial. Værsgo :).
Det er nemmere at lave selv end en petticoat, men kræver stadig lidt tungen lige i munden. Jeg vil dog mene at hvis man har basis symaskinekundskaber, så kan man lave dette.
NB!
Mine mål er vejledende. Nederdelen er nem at lave længere eller kortere, eller mere eller mindre rynk. Den kan også nemt tilpasses et barn.
Materialer:
* Chiffon, tyl el.lign., gerne noget, der ikke behøver at blive lagt op. 2 m x stofbredde.
* Satin. Længden du ønsker nederdelen x stofbredde (jeg brugte 50 cm x 140).
* En bred elastik, 3-4 cm bred og lang
* Masser af sort sytråd……
Her er en lille grafik over, hvad du har brug for:
In English:
You need, in chiffon or tulle: 4 pieces, each 18-20 cm wide and 300 cm long.
A satin rectangle: 50 cm x your waist measurement + 10 cm.
A satin strip: 10 cm x you waist measurement + 10 cm
Hvis du bruger et stof, som ikke behøver at blive lagt op (f.eks. tyl), kan du nøjes med at lave chiffonstrimlerne 18 cm brede.
Hvis du er så letsindig at bruge chiffon el.lign. som mig, skal chiffonstrimlerne være 20 cm brede.
Mål og klip Mål dig selv på det bredeste sted om hofterne og læg (mindst) 10 cm til. Dette er nederdelens og løbegangens omkreds.
– Klip nederdelen i den målte omkreds og i den længde du ønsker.
Jeg klippede stykket 50 cm langt, det gav en 43 cm lang nederdel.
Læg underkanten af satin-underkjolen op.
Klip 8 strimler i chiffon/tyl. De skal være 18-20 cm brede og have stofbredde (og hvis du er heldig, kan stoffet rives, så du ikke behøver at klippe det hele).
Du kan sagtens lave strimlerne bredere, smallere, længere eller kortere. De vil stadig passe til satinskørtet.
Hvis du er så heldig at have en rullesømsfod eller en overlocker, så lav en rullesøm på kanterne.
Her ses sømmen.
Så bukker du om igen, og syr oveni den første søm.
Nu er kanten godt lukket, og du risikerer ikke at stoffet frynser.
Gør det 3 gange mere med de fire andre chiffonringe.
Rynk
Sørg for at have lange trådender, når du starter her.
Sæt trådspændingen til mellem 6-8, alt efter din symaskine.
Sæt trådlængden på det længste den kan, og sy en lige søm hele vejen rundt langs overkanten af chiffonen. Den høje trådspænding vil gøre at stoffet rynker sammen.
Mål chiffonringene på satinunderkjolen. Hvis stoffet ikke er rynket helt nok sammen til at passe til satinunderkjolen, trækker du i den ene lange lige søm, så stoffet rynkes lidt mere. Husk at binde trådenderne sammen, så rynket ikke kan løsne sig. Fordel flæserne ligeligt.
Sy på
Læg den første chiffonring langs overkanten af satinunderkjolen. Underkjolen skal være på retten, og det skal chiffonringen også.
Læg satinrøret/løbegangen øverst, med syningen opad (løbegangen skal ikke sys sammen med sig selv endnu. Enderne skal mødes midt bag).
Nærbillede:
Sy sammen (husk at zigzagge også) og vend taljebåndet op. Nu begynder det at ligne noget.
Mål 7 cm ned, læg nr. 2 chiffonring på satinunderkjolen, og sy ringen fast med zigzag-søm. Sy gerne to gange rundt.
Sy ring nr. 3 på på samme måde:
Og nr. 4.
Elastik
Mål et stykke elastik ud. Alt efter hvor meget elasticitet, der er i elastikken, skal den være mellem 5-15 cm mindre end dit taljemål. Mål på dig selv, hvad der føles behageligt.
Træk elastikken gennem løbegangen vha. en stof sikkerhedsmål og sy enderne af elastikken sammen. Sy åbningen i løbegangen til i hånden.
Så er nederdelen faktisk færdig:
Og den KAN dreje rundt 😉
Flot nederdel og super vejledning! Jeg må prøve at sy sådan en nederdel en dag. 🙂