Gamle bøger og en død kogebogsforfatter :)
Og “Bo Bedres Kogebog”.
Tilbage i 1960’erne og 1970’erne var Bo Bedre for de almindelige middelklassefamilier, som i hobetal fik mulighed for at flytte i hus, men hvor økonomien ofte var stram. Der var Bo Bedre en mellemting mellem Isabella’s og GørDetSelvMagasinet.
Rejer i hvidvinsgelé. Klart! 😉
Desuden nogle noget yngre: Næsten alle Karoline-hæfterne (1972-2007).
Min mor brugte dem rigtig meget, da jeg var barn, og det er jo via dem, at f.eks. flødekartofler, porretærte og broccolisalatEN blev udbredt.
De er en nødvendighed i samlingen, selvom de ikke er så gamle, for de blev en integreret del af dansk kultur.
Ud over tilføjelserne til min samling, fandt jeg lidt andre kogeboger, der kommer på de almindelige kogebogshylder:
“Det nordiske køkken”. Noget mere nede på jorden (=prismæssigt og praktisk tilgængeligt) end det, som stjernekokkene nogen gange fabulerer frem.
“Cranks”. Forholdsvis gammel, men jeg har fået den anbefalet igen og igen af vegetarer, når jeg har spurgt til gode vegetarkogebøger (fordi jeg gerne vil spise mindre mere grønt).
“Tørsleffs syltebog” skulle jeg alligevel have anskaffet mig, og hellere betale 5 kr. for denne end 30 kr. for en ny.