Den lille viking skal have ny garderobe

Nu begynder sommerens vikingemarkeder at træde frem i horisonten og R havde intet vikingetøj tilbage, han kunne passe, bortset fra et enkelt par rusbukser. Så igang med en ny garderobe til den lille viking.
Dele til kjortel i det blødeste bløde jakkesætsuld.

Den anden kjortel i mere autentisk udseende uldstof, jeg lavede til ham, nægtede han at gå med, fordi han syntes at det kradsede…

Dele til skjorte. Igen et uautentisk stof. Det skulle have været hør, men det synes prinsen på ærten også kradser, så i stedet har jeg fundet en helt glat hør/viscose (og sildebensvævet) i gemmerne.

Der var lige nok til en barneskjorte, der er kun smuler og en lap på ca. 15 x 15 tilbage (så er der lige lidt til reparationer). Pyh.

Dele til bukser. Mine gamle bukser fra da jeg dyrkede historisk vikingekamp. Arvet og allerede dengang meget slidte. Her er slidt en fordel, for det er hør. Og hør bliver blødere i brug. Så jeg satser på at R godkender dem.
Og så ser det godt ud med slid: Så render vi ikke alle sammen rundt på markederne i tindrende fint, nyt tøj med pressefolder – det ville ikke være videre autentisk ;).

Jeg skal også have lavet en kofte/jakke og måske klippe til et par bukser og en skjorte mere.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *