Mental oprydning

Jeg er ret glad for FlyLady og det her med at lette
sit liv for overflødige ejendele. 
Jeg skrev sammen med en bekendt, som også er gået
i gang, og som var bange for, at hun ville droppe det. Som hun skrev “når jeg prøver at
gøre det
 rigtige’ (slankekure, motion, oprydning osv), så ender
det med jeg dropper det efter lidt tid.” 
Hun var nervøs for ikke at komme ordentligt i gang. 

Nu kommer jeg til at lyde rigtig hellig, men det er kærligt og omsorgsfuldt ment: Det er lidt som at tabe sig. 
Det handler ikke bare om at veje mindre, men også om mentalt at være klar til at være tynd, til at leve på en måde, så man forbliver tynd, til at være ok med at andre ser, at man er tynd osv.

Når man får ryddet ud, får man, på lidt samme måde, også aktiveret en masse tanker og følelser, som er knyttet til de
fysiske ting, til årsagen hvorfor man roder osv.
F.eks. har det taget mig mange år at lære at rydde op og gøre rent for min egen
skyld. Og at være glad for et ryddeligt hjem. Det var noget man gjorde under
tvang, og så at andre så en bestemt facade.
For mig blev rodet derfor
koblet sammen med at være mig selv, at være afslappet, ærlig og ligefrem.

At gå meget stille og roligt frem med udrydningen har været en af de ting, der
gjorde det muligt for mig at rydde ud. 
Jeg fik ikke hevet alt for mange følelser frem fra skabene på én gang sammen
med tingene, men bare lidt ad gangen, både følelser og ting.
Man går jo heller ikke
til psykologen hver eftermiddag, men nøjes med en gang om ugen eller hveranden
uge ikk’. Så kan man nå at arbejde med tingene indimellem.

Øv dig i at være mindful omkring dine følelser ift. udrydningen. At mærke
følelserne og anerkende dem.
Det er ok at det er svært, og det er ok at føle,
at man helst vil have at tingene forbliver, som de er. Vaner er jo tryghed. Og det er ikke overfladisk at have de følelser, selvom det “bare” er ting.

T
al kærligt med dig selv om, hvad godt, det vil gøre dig at have
fået ryddet ud. Tal til den del af dig, der er betænkelig og tag dens
forbehold seriøst.

Krammer!

One Comment

  • Meget passende indlæg for mig i dag.
    TAK.

    jeg har altid været rodehoved men er langsomt blevet bedre til at rydde op -ikke mindst fordi jeg kan mærke at jeg har det meget bedre- laver færre overspringshandlinger -flygter mindre ud i haven eller i en bog når her er opryddet.
    Der er ingen tvivl om at det er nemmest at ændre på når man er alene- mens når man bor med en anden voksen så er det sværere at ændrer kurs.
    Det driver mig til vanvid at min datters rod flyder over hele huset og jeg må indrømme at en del af mig glæder mig til at jeg bor alene en periode HVOR jeg kan vælge hvilket rod der må være.
    For rod er jo ikke bare rod.
    Der findes rod der gør mig stresset som vasketøj over det hele, sko der er smit alle mulige steder- skriverborder der flyder etc etc.'Men en bunke blade eller bøger – et sytøj mv er ok for mig.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *