Fordi de er dejlige
Jeg bestilte bl.a. lidt frø fra en netbutik, der hedder Susannes Blomster Café (fordi hun var den eneste, jeg kunne finde, der havde tomatsorten Garden Pearl), og det jeg modtog, var bare så hyggeligt og feel-good:
Mine frø, selvfølgelig, i de sødeste små hjemmelavede poser med bastbånd om.
Og så var der ikke mindre end to små poser med gave”frø”. Den ene var med blandede morgenfruer og den anden med chokoladefrø (ikke at forveksle med chokoladefrøer).
Smarties. Sådan en kær idé, og fik mig til at smile. Og et ekstra smil i hverdagen er ikke at kimse af.
Selvom solen endelig er begyndt at skinne og sneen næsten er smeltet, er det stadig temmelig koldt. For koldt til at plante og så (måske lige bortset fra lidt bladgrøntsager).
Men jeg har ryddet op på terrassen, lagt træfliser til en terrasse i terassen, fejet, stukket kanter, fjernet mos fra flisemellemrummene og gjort krukker og kasser rene og klar.
Men nu er jeg altså også ved at løbe tør for ting at foretage mig i haven. Det er bare en anelse for koldt endnu til at kommer rigtig i gang.
Jeg arbejder sammen med R på at indrette hans hule (dvs. pilehytten ). Den har fået en lille sti op til døren, og skal også have et hegn langs stien. Der skal ny flis i bunden og så har vi fundet på, at den skal have en postkasse.
Og så forspirer jeg i vildskab inden døre. Chili, to slags tomater og agurker foreløbig. Snart skal blomsterfrøene også vækkes.
R bad om at få kameraet. Og så gav han sig til at fotografere ud af vinduet. Hvad han lavede? “Tager billeder af solen og blå himmel, mor, fordi de er dejlige”. Nemlig. Lige præcis! Sådan har alle det vist lige nu.