Ris á la mande
20 December 2010
10 January 2022
Denne opskrift lærte min mor af sin mor, og nu har jeg overtaget. Den er ganske simpelt perfekt!
Ris á la mande
6 personer
7½ dl letmælk
1,5 dl grødris (eller 1 dl, hvis man foretrækker mere flydende)
Vaniljesukker
50-100 g smuttede, grofthakkede mandler (Jeg bruger helst 100 g. Og gerne så grofthakkede, at der er enkelte tilbage, der stadig er halve)
½ l fløde
1-3 spsk sukker
½-1 tsk snaps. Helst Rød Ålborg. (Sherry kan også bruges).
Dag 1:
– Sæt ½ dl vand over at koge.
– Når det koger, kommer du halvdelen af mælken samt risene i. Omrør jævnligt.
– Når det koger igen, kommer du resten af mælken i og skruer ned på 1/3 varme
– Lad risengrøden stå mellem 45 min – 1½ time. Omrør jævnligt.
– Når den er færdig smager du til med vanilje, til det smager godt.
– Når den er færdig smager du til med vanilje, til det smager godt.
– Sættes i køleskabet natten over.
Dag 2:
– Mandlerne smuttes, hakkes og røres i risengrøden.
– Sukkeret blandes i, smag hvor meget du foretrækker.
– Fløden piskes til flødeskum. Jeg foretrækker at lave flødeskummet ret fast, men man kan også sagtens lave den blødere.
– En smule flødeskum ad gangen blandes i risengrøden i starten, indtil grøden er lind.
– Derefter vendes resten af flødeskummet i.
– Til sidst smages ris á la manden til med lidt snaps.

Jo, tro mig, snapsen skal til! Man kan ikke smage, at det er i, men det fremhæver smagen af ris á la mandens ingredienser. Det er den hemmelige ingrediens, der løfter desserten fra “risengrød med flødeskum” til et højere niveau! Blev der sagt! ;).