Jeg er jo lige i øjeblikket på Jernbanemuseet, og der overhørte jeg den sødeste ordveksling:

En lille pige stod meget længe uden at røre sig og stirrede på de meget store tog.
Så gik hun hen til min kollega, trak ham i ærmet, og spurgte meget stille med store øjne:
“Lever de stadig?”
Hvad andet kunne han svare end: “Ja, de sover bare lige nu….”

Det var bare SÅ kært.