Madplaner er en rigtig god måde at spare penge på.
Desuden minimerer det madspildet, og du slipper for at stå og glo forvildet ind i skabene kl. 17:35.

Oftest laves madplan for en uge ad gangen, men der er intet, der forhindrer dig i at lave den for 3 dage eller en måned ad gangen, hvis det passer dig bedre

Her er en række foreslag til hvordan man kan lave madplanens skelet:

Den grundlæggende struktur
– Hav en grøddag, en brøddag (pita, rugbrød, sandwich, burgere), en fiskedag, en vegetardag, en hakkekødsdag, en fugldag, en oksekøds- eller svinekødsdag, en takeoutdag, en suppedag, en restedag osv. Alt efter hvad der nu passer jer bedst.


– Madplan efter land/kultur: Gammel dansk mad, asiatisk, italiensk, sydamerikansk, østeuropæisk, mellemøstligt osv.


– Tilrettelæg madplanen efter familiens medlemmers kalender. Start med at skrive ind, hvis I skal noget: Have gæster, spise ude, komme sent hjem, være én voksen alene med ungerne.Nem, hurtig mad den dag de fleste skal noget om aftenen, gæstemad,  mad som kan spises foran fjernsynet til Disneysjov osv.


– Hæng en seddel op på køleskabet, hvor der kan skrives gode idéer på i løbet af ugen. Alle må gerne skrive på.


– Find en opskriftsbog eller et madmagasin, måske stakken med udklip fra diverse blade. Pluk det ud som frister og passer med dine krav til ugens madsammensætning.


– Giv ungerne maddag (og forvent ikke at det giver dig mindre arbejde…). Det behøver ikke at betyde, at de står for alt, det kan også være at de bestemmer, hvad der skal spises den dag, og skal hjælpe med at lave det (nemmere at overskue for de små).


– Hvad har du har i køleskab og fryser? Hvilke får I grøntsagskasse? Hvilke fisk har fiskebilen? Hvilke tilbud er der i ugen?


– Du behøver ikke at fastlægge alle dage. Der kan f.eks. være en “alle sørger for sig selv”-dag. Eller lørdag laves der, hvad man nu lige har lyst til. 


Sammensætninger og ingredienser
– Lav madplanen så forrige dags rester kan bruges i næste dags ret. Eller at hvis der skal bruges ½ blomkål den ene dag, så bruges det andet halve dagen efter til noget andet.
– Man kan have en regel om at der skal indgå gode proteinkilder i alle måltider (for mætheden): Kød, æg, fisk, ost, bøner/linser. Tjek for afveksling i grønt og kulhydrater.
– Hvad kan laves til to dage, eller laves om til noget andet på andendagen? F.eks. kødsovs, der bliver til lasagne eller kartoffelmos, der bliver til låget på shepherds pie.
– Planlæg at lave ekstra af noget: Kartofler til genbrug som brasede el. lign., ris til genbrug til stegte ris, til fyld i pirog el. lign. Ekstra fiskefrikadeller, frikadeller m.v.
– Beregn at der skal spises 2 kg kartofler eller et helt kålhoved hver uge. Det er billigt og sundt.
– Mad, der giver gode rester til madpakker, skal selvfølgelig laves dagen før en madpakkedag.




Hvad hvornår?
Jeg har adskillige gange prøvet at fastlægge hvilke retter, der skal spises hvilke dage. Det fungerer for mange, men det fungerer ikke for mig. Men det fungerer at have listen for en uges retter, og så plukke fra den henover ugen.
Husk: Det er ikke nogen forkert måde at lave og følge madplan.

Jeg bruger selv metoden med at tage en kogebog, og planlægge ugens madplan efter den. På den måde får vi helt automatisk også variation i typen af mad henover ugerne. 
Jeg kunne dog godt tænke mig at indarbejde den med fiskedag, vegetardag, restedag osv.

Det var strukturen. Næste gang: Hvor finder man så opskrifterne?