Kvan (Angelica archangelica).

Info:
Gror godt og rigeligt i de nordlige områder (Færøerne, Island, Norge, Grønland), og var en vigtig og skattet vitaminkilde (højt indhold af C-vitamin).
Ligesom man senere havde kålgårde, havde man kvangårde. Sammen med bl.a. hvidløg, var kvan en af de planter som både hjemme og på vikingetogter spistes for at forhindre skørbug.

Har været brugt mod fordøjelsesvanskeligheder, sygdomme i lungerne og febersygdomme samt stort set alt andet… og i middelalderen mod pest.
Det er ret sikkert at den den hjælper på fordøjelsen: Den stimulerer appetiten, og bedrer fordøjelsen, samt hjælper mod milde mavekramper og oppustethed.

Indsamling og opbevaring:
Indsamles tidligt om foråret eller sent på efteråret. Da er den mindre bitter. Gror planten i delvis skygge er den også mindre bitter. Tag de unge stilke, der ikke er træede. (husk at lade noget af planten stå).

Tørring:
– Blade: Hakkes og bredes ud i et tyndt lag. Tørrer i skygge.
– Frø: Tørrer i solen.
– Rødder: Skær hakker i rødderne, eller skær dem i skiver for at nedsætte tørretiden.
På Island har man desuden konserveret den i valle.

Fandt lige dette på nettet. De gamle vidste, hvad de gjorde…: http://www.foodproductiondaily.com/news/ng.asp?n=68483-whey-preservative-vegetable
Brug i madlvning:Spiselige dele: Blade, stængler og rødder.
Blev oftest spist rå eller kogt.

Kvanstængler- og rødder kan koges med i en gryderet eller en kød- eller kyllingesuppe.
Fuglesuppe med kvan: http://www.lejre-center.dk/MADOPSKRIFTER.381.0.htmlKødsuppe med urter: http://www.viking.no/s/life/food/d-kjofis.html

Traditionelt er kogte kvanrødder blevet brugt som tilbehør til tørret fisk.
Stegte stilke har en lidt mildere smag og er godt som tilbehør til gris. Hak stilkene og steg dem med løg. Det har en lidt karamelliseret smag.
Som dessert/slik skrælles friske stilke og koges. Spises med flødeskum, tykmælk eller smør.
Bladene kan tørres og bruges som krydderi, ligesom frøene (½ spiseske i en ret til fire personer).

Har som rå en parfumeret, syrlig “grøn” karamelsmag, der ofte er lidt pudsigt for moderne smagløg, så man kan gøre som franskmændene og kandisere den (Om man rent faktisk har kandiseret kvan i vikingetiden? Man havde muligheden, men det ville have været en dyr ting, da tilgangen til honning var begrænset):

Kandiseret kvan4 dl kogende vand
500 g kvan
150 g honning
4 dl vand

Skær kvanstilkene i korte stykker, ca. 4 cm og læg dem i kogende vand i et par minutter. Tag kvanen op og hæld vandet fra.
Opvarm honning og vand og læg kvanen i (forsigtigt). Trækker et par timer, hvorefter honninglagen koges ind uden kvanstykkerne i og igen hældes over stykkerne. Ligger i honninglagen natten over.
Læg kvanstykkerne på pergamentpapir og tør stykkerne langsomt i solen eller et tørt sted. De tørrede stilkebidder kan skæres i mindre stykker og gemmes i kagedåser eller poser før brug. De kandiserede kvanstykker kan bruges i bagværk eller f.eks. i grød.
Smager sukatagtigt.

Variationer, moderne eller senere end vikingetid
Middelalder-variation: Man kan desuden tilsætte 200 ml edikke og en stjerneanis. Står et døgn.
1800-tallet: Tilsæt rabarber sammen med kvanen, behandles på samme måde som den (rabarber kom til Danmark omkring 1835 og blev brugt fra slutningen af 1800-tallet).

Drikke:Snaps (ikke vikingetid/middelalder)
Kan laves på alt fra planten f.eks. kryddersnaps lavet på
– nyudsprunget forårsløv. Ikke for mange. Trækker et par timer – op til et døgn i snapsen). Kan anvendes straks.
– Roden efter at planten er gået i blomst og er død (renses, skæres i skiver), eller frøene. Trækker i to – tre uger i snapsen, prøvesmag undervejs. Filtreres og fortyndes 1:6. Vinder ved lagring.
– Stænglen snittes fint. Til en hel flaske snaps skal bruges ca. 2 dl. Trækker 1-2 uger. Fortyndes evt.

The
Bladene kan bruges i the. Tilsæt 1 tskf. tørrede kvanblade til en lille kop vand og lad trække i 10 minutter. Drikkes 30 min. før måltidet (stimulerer appetitten).

Links:Artsbeskrivelse:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kvan
Billeder:
http://www.biopix.dk/Species.asp?Language=da&Searchtext=Angelica%20archangelica%20ssp.%20litoralis&Category=Planter
In English:
Picture: Angelica Archangelica by Odense “River”.