Tanker om garn og markeder/thoughts on yarn and markets

Jeg har haft alm. lammeuld (“strikketykkelse”), gotlandsk pelsuld og et hårdttvundet kamgarn med ude på markederne. Det har været interessant at se hvad folk kan lide:
* Besøgende, der er interesserede, er oftest kvinder som selv laver håndarbejde.
– De er interesserede i ting, som man kan bruge til noget/lave noget af, og i boder der viser hvordan man laver tingene.
– De er ofte(st) interesserede i garn med en spændende tekstur, i klare farver, som føles rart og har en god historie.
– De fleste besøgende værdsætter oplevelsen af noget velkendt i vikingetidssammenhæng. De fleste laver i dag ikke ret mange ting selv og mange af håndværkene/håndarbejderne virker eksotiske og/eller for svære til at de ville kunne udføre dem selv. Selvom de netop derfor kan værdsætte at se dem, virker de nærmest lettede over at se noget de kender godt.
– Jeg er kommet frem til at garn, og især plantefarvet garn, er bærer af mange minder, oplevelser og erindringer om samvær, indlæring og følelser. Og af ønsker, planer og længsler.
– Desuden er der en eller anden kvindeting….noget med at sørge for….garn er omsorg? ;). Det er lidt luftigt, jeg ved det, men altså!
Under alle omstændigheder har garnet givet god mulighed for formidling omkring vikingetidens håndarbejde.

* Vikinger bruger garn til at væve brikbånd, til at brodere, til at sy tøj sammen med og til nålebinding. Til de tre første skal garnet være stærkt, tyndt det skal ikke fluffe. Kamgarn, som hårdttvundet og meget stærkt, er uovertruffent til det. Det er uden sammenligning(!) det bedste uldgarn på markedet til de formål (jeg køber det hos Glaipnir og har henvist interesserede købere til dem). Det er en kvalitet som ellers er svær (for ikke at sige umulig) at finde, da det ikke er et specielt “hyggeligt” garn (blødt, fluffy og tykt), og strikkerne derfor ikke er særlig interesserede i det. Der fås godt nok merino, men merinofåret blev fremavlet EFTER vikingetiden.
Til nålebinding bruges oftest tykkere og løsere tvundet garn. Det kan findes i butikkerne, men det er jo ikke plantefarvet…

In English:
I’ve broght some of my yarn with me to the markets, and have made some observations:
*Interested visitors are most often women that themselves do håndarbejde (crafts/needlework, the Danish word literally means work of the hand, so it has a broader meaning = most things you can do with yarn/fabric (e.g. also sewings and plant dyeing).
They are interested in usable things, and in booths that show how to use the things that are sold. Most often interested in yarn with an interesting texture, in bright colours, that feels nice and has a good story.
Most visitors values the experience of something wellknown in a Viking Age context.
Yarn, especially plant dyed yarn is carrier of many memories, past experiences and memories of social gatherings, learning experiences and of feelings. And of wishes, plans and desires.
Furthermore there is that woman thing…somthing to with caring about…yarn is affection? 😉 I have gotten may interesting stories from people because the yarn made people remember something they ascociated with yarn.
Anyway the yarn has given good opportunities for me to teach about viking age håndarbejde (see above).

* Re-enactors use yarn to do tablet weaving, for embroidery, to sew clothes, and for nalbinding . It must be strong, thin and not fluff. For nalbinding is most often used thick yarn.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *